Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Sudden Impact
(Dirty Harry vender tilbage)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.06.2015 |
|
4. film om den hårdkogte betjent Harry Callahan, kaldet "Dirty Harry" og som arbejder efter helt egne metoder, er her tilbage efter 7 års fravær. Lalo Schifrin var også tilbage efter fravær på 3. film og scoret her indledes med "Main Title" for mere moderne 1980'er-rytmer, for keyboards med samples fra filmen og dog også traditionelt orkester. Fortsætter rytmisk og stemningsfuldt for keyboards og orkester, afløst af dæmpet dramatik/melankoli og spændingsmusik. Spændingsmusikken fortsætter/dominerer og fra track 4 "Frisco Night" tillige variationer med egentlig actionmusik. Track 6 "The Road To San Paolo" er et glimrende varieret højdepunkt og track 7 "Remembering Terror" er varieret spænding med cirkus- og rockmusik. Track 10 "Ginley's Bar" er udmærket henholdende spændingscue. Der er spændingskulmination i track 18 "Unicorn's Head" og 20 "Stairway To Hell", inden det glimrende og stemningsfulde "End Title" i track 21. Markant anderledes end filmseriens første tre scores og er ikke på niveau med dem efter min mening, tidsforskel til trods, har dog flere fine passager undervejs så alt i alt en okay cd til samlingen. Knap 1 times spilletid på denne cd, inkl. et alternativt "Main Title", filmbilleder og 4 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|