Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Old Boyfriends
(Løse forbindelser)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.06.2015 |
|
Amerikansk drama om psykiateren Dianne (Talia Shire), hvis ægteskab går stykker og efterfølgende opsøger gamle kærester, som tidligere gjorde et stort indtryk - dog primært på den dårlige måde. Talia Shires mand på tidspunktet for filmoptagelserne, David Shire valgtes komponist og scoret indledes med et heftigt og dramatisk "Main Title" for traditionelt orkester. Der forsættes med romantisk musik til det første af i alt tre forskellige kærlighedsscener mellem karakteren Dianne og 3 forskellige mandlige bekendtskaber. I track 3 "Motel Mirror/To Minneapolis" vender det heftige og dramatisk fra indledningen tilbage, efterfulgt af klaversolo til nr. to kærlighedstema, senere tilført trommer, saxofon og strygere. Track 5 "To Luddington" og 6 "Luddington Walk" er par smukke melodiske højdepunkter, hvor stemning og ledemotiv fortsætter ind i det storslåede track 7 "To The Arbor" samt det tredje kærlighedstema (inkl. hovedtemaet), der bestemt også bør fremhæves. Track 9 "The Return/The Bathtub/Housecleaning" er meget dramatisk og heftigt, nærmest gyserpræget og med crescendoer. Der afrundes dog igen dæmpet, melodisk og romantisk i "Jeff Returns/Finale" med livlig/storslået afslutning, inden reprisen af det smukke hovedtema i "End Title". Knap 32 minutters glimrende og velkomponeret score på denne cd, inkl. filmbilleder og lidt over 5 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|