Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
La Dolce Vita
(Det søde liv)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.06.2015 |
|
Federico Fellinis prisbelønnede filmklassiker om en journalist, der lever det søde liv i Rom og tilmed oplever Anita Ekberg i Trevifontænen, som et filmlegendarisk højdepunkt. Nino Rota valgtes naturligvis som komponist og scoret indledes livligt/muntert samt dramatisk/stemningsfuldt i suiten "Titoli Di Testa", der består af 3 forskellige cues. Der fortsættes med livligt/muntert og særdeles rytmisk/dansevenlig musik i suiten "La Dolce Vita", igen bestående af 3 cues. En variant af hovedtemaet høres i track 3, også med titlen "La Dolce Vita". I track 4 "Patricia" høres tillige cirkusmusik, track 5 "Lola" indledes med musikken til "Yes Sir, That's My Baby" og fortsætter med en blanding af muntert og melankolsk musik - samtidigt og det var Nino Rota jo en mester i at komponere. Det korte track 6 bør fremhæves og track 7 "Blues" er glimrende jazzede versioner over hovedtemaet. Track 8 "Notturno O Mattutino" er et højtideligt højdepunkt og track 9 er endnu en god jazzbandversion, bl.a. af hovedtemaet. Det fortsætter i track 10, der tillige inkluderer uddrag af "Can Can", "Jingle Bells" m.fl., inden finalen i track 11. Knap 42 minutters forrygende score med stor underholdningsværdi på denne investeringsværdige cd, inkl. ganske få liner notes på hele 5 sprog. |
Anmelder: Henrik |
|