Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.03.2015 |
|
Oscarbelønnet og stjernebesat eventyrkomediedrama, om en legendarisk hotelvært (Ralph Fiennes) på et berømt hotel i en fiktiv republik, i perioden mellem de to verdenskrige. Alexandre Desplat valgtes som komponist og blev endelig Oscarbelønnet, netop for dette score, der efter et jodlekor indledes med en stemningsfuld alpevals og fortsætter med et livligt/muntert tema for bl.a. celeste til "Mr. Moustafa" og fortsætter melodisk/rytmisk for samme glimrende østeuropæiske instrumentation. I track 7 høres musik af Vivaldi. Senere flere storslåede cues og mere dramatik, det enkle ledemotiv for celeste glemmes dog ikke. Track 14 "The Lutz Police Militia" er ret markant/originalt. I track 16 høres det romantiske/russiske "The Linden Tree", ikke af Desplat. Scoret fortsætter med originale og muntre rytmer, tillige med lidt kor. I track 26 "Third Class Carriage" vender det dæmpede og melodiske tilbage og højdepunkterne track 27+28 byder på glimrende kombination af højtideligt kor/rytmisk musik, efterfulgt af dystert orgel og militaristisk trommemarch samt god rytmik, fortsat med militaristisk præg. Afrundes melodisk og stemningsfuldt med bl.a. ledemotivet. Ca. 1 times spilletid på denne cd, heraf ca. 47 minutters glimrende og yderst originalt score. Omslaget byder på filmbilleder, orkester og kor krediteringer samt én sides liner notes af instruktøren Wes Anderson. |
Anmelder: Henrik |
|