Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Ben-Hur / King Of Kings: The Twelve Choruses
(Ben-Hur / Kongernes Konge)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.03.2015 |
|
Tolv (tretten?) korværker af Miklós Rózsa, komponeret til de bibelske storfilm Ben-Hur (1959) og King Of Kings (1961). Her genindspillet og fremført højtideligt, storslået og stemningsfuldt, for kor, solostemmer samt orgel af Winchester Cathedral Chamber Choir dirigeret af Allan Wilson med George Castle på orgel - og udgivet i 2014. Der indledes med "The Christ Theme" og "Star Of Bethlehem" fra Ben-Hur, fortsætter herefter med "The Nativity" fra King Of Kings og varierer efterfølgende mellem de to film, mod afslutningen dog primært værker fra King Of Kings. Undtagelsen er track 5: Rózsas "The Kings Of Bethlehem", der ikke er fra en film. Track 6 "Blessed Mary" (King Of Kings) er et klart højdepunkt og 7 "The Mother's Love" (Ben-Hur) bør tillige fremhæves. Der afsluttes med hovedtemaet fra King Of Kings i track 12 og "The Twenty-Third Psalm, Op. 34" i track 13, a capella dirigeret af George Castle. I alt knap 49 minutters spilletid på denne cd, næppe noget for alle filmmusikentusiaster, men er efter min mening et glimrende og stemningsfuldt supplement til de banebrydende mastodontscores. Omslaget byder på portrætter, billeder af koret fra katedralen samt 8 siders liner notes (også af Allan Wilson) og komplet trackgennemgang af Allan Wilson. |
Anmelder: Henrik |
|