Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Men In War
(Mænd i krig)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.02.2015 |
|
Amerikansk krigsdrama, der foregår omkring Korea-krigen. Elmer Bernstein valgtes som komponist og scoret indledes med heftig og rytmisk militærmarch, senere med god dramatisk tematik. I track 2 høres hovedtemaet og titelsangen for mandskor, efterfulgt af melodramatisk og intens musik. I track 3 "Run For Cover" høres tillige sløv/dæmpet jazz, ellers er det i begyndelsen primært dramatik og spændingsmusik med præg af mystik og intensitet, som dominerer scoret. Senere bydes der også på flere gode melankolske temaer samt storslåede heroiske indslag, track 6 "End Of The Road" er en fint dramatisk højdepunkt. Track 8 "Montana And The Colonel" bygger op til klimaks og byder tillige på smuk stemningsfuld/melankolsk musik, efterfulgt af heroisk/optimistisk march i "The Last March", i rigtig god Elmer Bernstein-stil afrundet med enkel instrumentation for bl.a. xylofon og fløjte samt afdæmpet dramatik. I track 10 "Quiet Before Attack" fortsættes oplagt med afdæmpet dramatik, afrundet med et smukt melodisk tema i track 11 "Salute To Heroes", der afsluttes helt med heroisk fanfare og march samt reprise af titelsangen. Ca. 34 minutters glimrende og vedkommende krigsdramascore på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 3 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|