Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Naked Lunch (complete)
(Nøgen frokost)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.01.2015 |
|
Prisbelønnet og romanbaseret psykologisk drama af David Cronenberg om skadedyrsbekæmperen Bill (Peter Weller), der gerne vil være forfatter og hvis liv tillige involverer sex, mord og især stoffer. Howard Shore valgtes naturligvis som komponist og her med saxofonisten Ornette Coleman som komponist af fem cues. Det komplette score her indledes med det oprindelige album: stemningsfuldt og dramatisk/spændingspræget for orkester med bevidst disharmonisk saxofonsolo. Der fortsættes i samme dæmpede/dystre stil, tillige med passager uden saxofonsolo samt enkelte afdæmpede cues - med saxofon, f.eks. track 10 "Mujahaddin" og 17 "Welcome To Annexia" med samme ledemotiv. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg synes bedst om de dunkle cues, hvor Howard Shore alene dykker ned i det mørkeste mørke, f.eks. i track 3 "Mugwumps" og 16 "Everything Is Permitted". Track 7 "Fadela's Coven" og 9 "William Tell" (her i komplet udgave) er et par andre fine og typiske Shore-temaer. Der afrundes med vild avantgardejazz i track 18 "Writeman". Track 19-24 inkl. er bonus tracks med flere komplette udgaver, alternativer og to glimrende ikke-tidligere udgivet tracks (20+22). Ca. 66 minutters spilletid på denne udmærkede cd-udgivelse, inkl. filmbilleder, nodeeksempler, én sides liner notes af Ornette Coleman og en halv af Howard Shore. |
Anmelder: Henrik |
|