Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.12.2014
Sidste anmeldelse for 2014 er passende scoret til årets mest kontroversielle tv-drama i Danmark, Danmarks Radios dyre produktion af fiktionshistorien bygget over begivenhederne fra Danmarks blodige nederlag ved Dybbøl 1864. Marco Beltrami valgtes igen som Ole Bornedals komponist og scoret indledes med det heroiske hovedtema for klaver, strygere og naturligvis messingblæsere. Der fortsættes dæmpet, dunkelt og dramatisk i "Opening". Referencer fra hovedtemaet vender oplagt tilbage senere, f.eks. i det romantisk track 4 "Lakeside" og især track 15 "Tears". Fra track 5 "Bloody Hands" bliver det tillige mere spændingspræget, dog er der fortsat plads til melodisk/melankolske passager som variation. Glimrende henholdende spænding i track 9 "A Dangerous Man" og track 13 "We Are Danes!" er glimrende action- og spændingsmusik. Track 17 "The Beginning Of The End" er et fint livligt tema og track 18 "The Letters" er for mig scorets melodiske højdepunkt. Stor dramatik i track 20 "Inge's Tears" og en glimrende afrunding. Måske ikke blandt Marco Beltramis bedste/vigtigste scores og flere af de stille temaer virker bedst til billederne, rummer dog som helhed flere markante og vedkommende temaer. Knap 1 times spilletid på denne cd, inkl. ca. 2 glimrende siders liner notes, bl.a. citater fra Beltrami selv om scorets tilblivelse.