Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.12.2014 |
|
Amerikansk spændingsfilm om en snarrådig dreng, der kører sine to kidnappere (lejemordere) op mod hinanden. Bill Conti valgtes som komponist og scoret indledes med dæmpet spænding, melodiske passager samt heftig actionmusik i "Main Title". Der fortsættes med dæmpet og dunkel spænding i "The Hit", senere mere heftige og bevidst atonale indsatser. Tillige glimrende spænding i trak 3 "Wounded", tilsat lidt heroisk trompet og track 4 "Tail Lites" er et forrygende højdepunkt, track 7 "Roadblock" byder også på rimelig intenst spændingsmusik, bl.a. med unik variation af vuggeviseperkussion. Heftigt track 8 "Kaboom" og track 10 "Travis Is Right" byder også på et melankolsk indslag, atypisk for det øvrige score. Det vender lidt tilbage i track 14, men afløses dog hurtigt af en crescendoindsats og herefter igen intens spændingsmusik, inden det kulminerende og dog varierede højdepunkt i track 15 "The Final Battle", afsluttende med "End Title" i track 16. Et fremragende og intenst spændingsscore, intet mindre. Helt bestemt investeringsværdigt, også selvom man normalt (uforståeligt) ikke er til Bill Conti, dette er nemlig ikke et typisk Conti score. Knap 43 minutters mesterligt score på denne cd i kun 1200 eksemplarer, inkl. filmbilleder også bag kameraet, orkesterkreditering, ca. 7 siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|