Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.11.2014 |
|
Amerikansk spændingsgyser om en ung kvinde, der efter en voldsom trafikulykke vender tilbage til barndomshjemmet og her venter en forpint sjæl, som ikke lige vil slippe kvinden igen. Anton Sanko valgtes som komponist og scoret indledes heftigt og atonalt for bl.a. korstemme (fremført af Sussan Deyhim) og bas i "Weirdest Dream", senere mere tematisk/melodisk for klaver og orkester, dog igen med urovækkende korstemme som kontrast i "Searching Through Drawers". Der fortsættes oplagt med gysermusikelementer: dæmpet og urolig spændingsmusik, krydret med virkningsfulde crescendoer. Track 3 byder på fin stemningsfuld musik og fra track 4 vender det bevidst atonale tilbage, tillige med urolig vokal i track 6. De melodiske passager for bl.a. klaver og strygere dukker dog også igen, f.eks. i track 8. I track 9 høres bl.a. cues med tempofyldt actionmusik og andet med rytmisk musik, tilsat etnisk/heftig vokal. Track 10 byder på fine rytmer og gode melodiske temaer, i track 11 "Scary Movie" høres et kulminerende spændingsklimaks og der afrundes tematisk/spændingspræget, sluttelig med gysermusik i "Underwater Transformation". Knap 40 minutters ret interessant gyserscore på denne cd, signeret til de hurtige, dog uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|