Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.10.2014 |
|
Amerikansk racedrama bevidst filmet i sort/hvid, hvor Sydney Portier som psykiater påtager sig noget af en opgave ved at skulle behandle en hvid paranoid patient med nazistiske tendenser. Ernst Gold valgtes som komponist og scoret indledes rytmisk jazzet og til dels heftigt i "Main Title". Der fortsættes tematisk, dramatisk for mindre orkester og stadig med heftige indsatser samt bevidst atonale passager. Der høres dog også dæmpede passager og fra sidst i track 4 "Uncovering Childhood Memories" vender det rytmiske jazz tilbage. Track 6 "Imaginary Playmate" indledes med dunkel spændingsmusik og afrundes mere lyst, dog fortsat yderst urovækkende. I det knap 7 minutter lange track 9 "Tic-Tac-Toe" høres livlige og optimistiske swingjazzrytmer med en glimrende sløv jazzet afrunding. Track 10 er helt igennem en militaristisk march, som på dramatisk vis fortsætter ind i track 11 "Arrested". Der afrundes melodisk/dramatisk og afsluttes med en tidstypisk storslået finale. Som helhed et virkningsfuldt dramascore, til tider bevidst atonalt for at fremhæve det psykologiske spil - det gør det måske mindre lyttevenligt, men bestemt ikke mindre interessant. Ca. 35 minutters spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 3 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|