Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.10.2014
Amerikansk spionthriller af John Houston med bl.a. Orson Welles og Max von Sydow i rollerne, om en gruppe gamle spioner, der hyrer en yngre med fotografisk hukommelse til at redde et vigtigt brev fra CIA og det gælder naturligvis verdensfreden. Robert Drasnin valgtes som komponist og scoret indledes med præludiet for harmonika, efterfulgt af et dramatisk og militaristisk præget "Main Title". Forsætter i samme militaristiske præg med spændingsmusik, track 4 byder på mexicansk musik og track 5 på stemningsfulde sambarytmer. Fra track 7 er spændingsmusikken tilbage og byder også på et kort kærlighedstema. Track 11 og 12 byder på oplagt russisk instrumentation, på mission i Moskva. Fra track 17 højdepunktet "Erika Leaves The Dinner", dæmpet spænding med evt. crescendoer og det militaristiske fra indledningen vender også tilbage. I track 21+23 høres heftige kulminerende cues og der afrundes med et uroligt kærlighedstema, inden "End Credits". I alt 39 minutter glimrende spændingsscore på denne cd i kun 1000 eksemplarer, plus 4 ekstra tracks af i alt 3 minutter varighed. Omslaget byder på små filmbilleder samt 5½ siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang.