Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Wrongfully Accused
(Dødelig dødsensfarlig død)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.10.2014 |
|
Amerikansk komedie og en såkaldt spoof film med Leslie Nielsen i hovedrollen, hvor der er komiske referencer til flere af tidens film, bl.a. Flygtningen, James Bond, Mission: Impossible og Titanic. Bill Conti valgtes som komponist og scoret indledes storslået, dramatisk og heroisk for stort orkester, senere med en bevidst heftig violinsolo og atonal rockpassage. Der fortsættes melodisk/romantisk i "Afternoon Affair", track 3 "Murder!" indledes smukt/melodisk og afrundes oplagt mere spændingspræget, der forsættes da også med udmærket action- og spændingsmusik i forskellige tempi og styrker. De melodiske passager vender dog også tilbage som god variation. Det korte track 6 "Enjoy Your Ride" byder på glimrende messingblæserarrangement, track 7+8 på god action og i track 9 vender det heroiske tilbage. I det melodiske 13 høres reference fra Casablanca (1943) og track 15 "The Big Jump" byder på god dæmpet spændingsmusik med urolige/melodiske undertoner, inden actionafrunding. Track 18 "Hospital Confrontation" er et glimrende højdepunkt efter min mening. Klassisk præg i track 19 og en glimrende varieret kulmination i track 22 "The Big Finish". I alt ca. 62 minutters glimrende score på denne cd i kun 1500 eksemplarer, inkl. filmbilleder, orkesterkreditering og ca. 9 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|