Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.09.2014 |
|
Familieeventyr om to forældreløse drenge, der flygter til Venedig fra en ondsindet tante. I Venedig kommer de med i en gruppe af ligesindede drenge ledet af The Thief Lord, der stjæler fra de rige for at overleve. Makkerparret Nigel Clarke og Michael Csányi-Wills valgtes som komponister og dette prisnominerede score indledes med storslået, eventyrligt og romantisk i "Venice", som afrundes afdæmpet. Der fortsættes med livligt action- og eventyrmusik, tillige tilført elektroniske/rytmiske passager samt dæmpet spændingsmusik og enkelte livlige temaer i tegnefilmsmusikstil, senere i scoret anvendes tillige korstemmer. I track 6 "Bo's Theme" vender det melodiske tilbage, tillige med dramatiske passager. Fra track 7 vender velkendte ledemotiver og rytmer tilbage, track 10+11 byder på lidt uhygge/dæmpet spændingsmusik, dog med munter afrunding. Track 15 "Haunted Island" er et glimrende spændingshøjdepunkt. Track 19 "Bo's Revenge" byder melankolsk cirkus-/gøglermusik tilsat lidt vokal og afrunder mere storslået med samme ledemotiv i track 20 "Merry-Go-Round", med dramatisk variation for kor og orkester, der kan minde lidt om Danny Elfmans stil. Alt i alt et ganske glimrende eventyrscore med fine højdepunkter. Ca. 48 minutters spilletid på denne cd, inkl. den afsluttende titelsang "Orphan Skies" a knap 4 minutters varighed. |
Anmelder: Henrik |
|