Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
March Of The Penguins
(Pingvinmarchen / La Marche De L'Empereur)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 06.08.2014 |
|
Prisbelønnet fransk dokumentar om den årlige livscyklus for kejserpingvinerne, her med Morgan Freemans fortællerstemme i den amerikanske udgave. Alex Wurman valgtes som komponist til den amerikanske version (Émilie Simon til den oprindelige franske) og hans prisbelønnede score indledes stemningsfuldt og melodisk for fløjtesolo, senere suppleret og afløst af større traditionelt orkester samt klaver. Fortsætter med samme instrumentation, varieres dog snart med mere livlige passager, ikke mindst i track 3 "The March". I kærlighedstemaet "Found Love" i track 4 er vi tilbage ved det yderst stemningsfulde og den behagelige stemning fortsætter i track 5 og 6, fra track 7 "Arrival At The Sea" er det livlige tilbage. Track 8 "Walk Through Darkness" byder på lidt flere rytmer og i track 9 "First Steps" er fløjtesoloen passende tilbage, i track 10 "The Danger Remain" høres det første egentlige spændingsmusik, her varieret med dunkel melankoli. Der afrundes mere positivt og igen stemningsfuldt med nu velkendt fløjtesolo. Et yderst behageligt/lyttevenligt score, der ikke rigtigt kan sammenlignes med Émilie Simons score, de er ret forskellige og dog begge særdeles stemningsfulde. Ca. 41 minutters spilletid på denne cd, inkl. små filmbilleder, orkesterkreditering samt en halv side liner notes af Wurman selv, mest om projektet og samarbejdet. |
Anmelder: Henrik |
|