Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Naked Gun 33 1/3: The Final Insult
(Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.08.2014 |
|
Sidste film i komedietrilogien baseret på tv-serien fra 1982, om den umulige og pinlige politiassistent Frank Drebin (Leslie Nielsen), en amerikansk Inspector Clouseau. Ira Newborn var komponist på trilogien og scoret til tredje film indledes med Frank Drebins nu velkendte entré i "Drebin The Hero", forsætter med action- og spændingsmusik i prologen med reference til The Untouchables (1987), inden "Main Title" med det legendariske hovedtema, der heldigvis gentages senere. Fortsætter herefter med glimrende spændingsmusik tilsat præg af mystik eller heftig action, varieret med heroiske passager samt det velkendte kærlighedstema. Track 7 "Thelma & Louise Jane" byder på rocket road movie musik og track 12 "Frank's Escape" referencer til Elmer Bernsteins The Great Escape (1963). Spændingskulmination i track 22, afrundet i track 23 med et livligt/muntert cue og "End Credits". Der afsluttes med sangen "This Could Be The Start Of Something" fremført af Pia Zadora. Ca. 70 glimrende og underholdende minutters spilletid her på cd3, i denne nyudgivne musiktrilogi i kun 2000 eksemplarer, heraf knap 55 minutters score, 4 bonus tracks med alternativer, 2 source cues samt 6 tracks fra Oscarshowet i filmen. Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering og intet mindre end ca. 20 siders liner notes om hele trilogien. |
Anmelder: Henrik |
|