Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Naked Gun 2½: The Smell Of Fear (complete)
(Høj pistolføring 2½)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.07.2014 |
|
Den anden film i komedietrilogien baseret på tv-serien fra 1982, om den umulige og pinlige politiassistent Frank Drebin (Leslie Nielsen), en amerikansk Inspector Clouseau. Ira Newborn var komponist på trilogien og scoret til første film indledes med Frank Drebins nu velkendte entré i "Drebin The Hero" og det livlige, rytmiske og jazzede "Main Title", med det legendariske hovedtema, der heldigvis gentages senere. Fortsætter yderst romantisk i passende overdrevet stil, afløst af crescendo og jazzet tematik i forskellige tempi. Kærlighedstemaet vender tilbage, men afløses dog snart af spændingsmusikkens indtog og her er f.eks. track 8 "Jane Stalker" et godt spændingshøjdepunkt med mystik. Track 9 "His Water Broke" byder på intens actionmusik, som herefter oplagt fortsætter mod den klimatiske afslutning. Gode rytmer i track 12 og et decideret actionhøjdepunkt i track 14 "Roof, Roof!", afsluttes mere stemningsfuldt i track 16, lige inden "End Credits". Ca. 57 glimrende og underholdende minutters spilletid her på cd2, i denne nyudgivne musiktrilogi i kun 2000 eksemplarer, heraf 41 minutters score samt hele 12 source cues med store variationer. Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering og intet mindre end ca. 20 siders liner notes om hele trilogien. |
Anmelder: Henrik |
|