Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.05.2014 |
|
Et eventyrcomputerspil om 2 civilisationer, der kæmper mod hinanden for mad og overlevelse blandt aktive vulkaner. John Debney valgtes som komponist og scoret indledes med "Main Title": eventyrligt, dramatisk og storslået med fanfarer for messingblæsere samt kor, tillige tilført melodiske passager med lidt asiatisk instrumentation. Fortsætter med storslået eventyrmusik samt dæmpet spædingsmusik med præg af mystik og enkelte melodiske passager. I track 4 høres det ligeledes storslåede kærlighedstemaet og fra track 5 "Diviner Battle" begynder actionmusikken for alvor at blive mikset med eventyrmusikken. I det fremragende track 6 "Darkness Theme" høres vokal af Lisbeth Scott og igen lidt asiatisk præg, musik og kor til "Lair Main Menu" i track 13 bør også fremhæves. Senere tillige melankolske passager, som f.eks. track 18, cd1 afrundes med heftig action i "Defences Overrun" komponeret af Kevin Kaska, som også står for 6 andre cues i scoret. På cd2 bør særligt fremhæves track 4 "Return To Mokai City, Pt. II", track 8 "Elegy" samt en forrygende og kulminerende afrunding. I alt 1 time og 55 minutters imponerende og velkomponeret eventyrmusik på denne udgivelse i kun 2000 eksemplarer, inkl. koncertsuite, trailermusik og demoer. Omslaget byder på billeder fra spillet og ca. 7 hele siders liner notes |
Anmelder: Henrik |
|