Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.04.2014
I anledning af Henry Mancinis 90års fødselsdag lyttes her til musikken fra den succesfulde tv-serie om privatdetektiven Peter Gunn, der indledte det legendariske samarbejde med instruktøren Blake Edwards. Det både Emmy- og Grammy-nominerede score indledes med det ørehængende hovedtema for stort bandorkester, inkl. især messingblæsere. Der forsættes livligt og rytmisk i samme stil: god typisk Mancini 1960'er stil - dog er vi her i perioden 1958-61, så det er ret banebrydende må man konstatere. Der høres også enkelte stille cues, bl.a. sløve jazzede temaer, dog er det primært livlige og rytmiske temaer, som dominerer score på fineste vis. Henry Mancini døde alt for tidligt, i år for knap 20 år siden, musikken lever dog i høj grad i bedste velgående og på denne cd finder man knap 80 minutters fremragende komplet og lyttevenligt score samt 2 tætskrevne liner notes.