Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.04.2014 |
|
Amerikansk gyserkomedie bestående af fem segmenter, med manuskript af Stephen King og er instrueret af George A. Romero. John Harrison valgtes som komponist (som selv fremfører scoret) og der indledes mystisk og spændingspræget i prologen og i velkomsten, tilsat lidt lydeffekter, vokal og kor. Der fortsættes oplagt med spændingsmusik, primært for synthesizer, men byder dog også på enkelte melodiske temaer som god variation. Track 13 er et glimrende gysercue fyldt med mystik og der er god tematik i track 16/17. Til segmentet "The Crate" høres flere gode og hårdtslående klavertemaer suppleret med synthesizer. I sidste segment høres bevidst en del syret synthesizer og epilogen afslutter tematisk som til prologen. I alt ca. 75 minutters spilletid på denne cd i kun 3000 eksemplarer, heraf ca. 45 minutters effektivt score og 14 Music Library Cues a 30 minutters varighed, hvor bl.a. selveste Ib Glindemann er repræsenteret med hele 5 cues. Disse "Library" cues indleder og afslutter med rytmisk bandmusik, evt. tilsat vokal og senere bydes der på stemningsfuld dansemusik, består dog hovedsageligt af spændingsmusik. Omslaget byder på filmbilleder, komplet trackgennemgang og knap 13 siders liners notes, herunder nye noter fra 2013 af både Harrison og Romero. |
Anmelder: Henrik |
|