Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 13.03.2014 |
|
Amerikansk komediedrama om den politisk engagerede kvinde Lamb, hvis liv tager en voldsom drejning efter at have overlevet et flystyrt, så nu vil hun opleve livet på ny - i Las Vegas. Rachel Portman valgtes som komponist og efter en sang, fremført af hovedrolleindehaveren Julianne Hough, indledes scoret med et livligt og muntert hovedtema for band og mindre orkester. Der fortsættes med stort set samme instrumentation, tilført livlige, optimistiske og rytmiske temaer. Fra track 6 "Rooftop" sættes tillige ind med et mere dramatisk og melodisk tema. Track 10 "Lamb Takes Shower" er et fint melodisk tema for bl.a. guitar og i track 16 "Loray Decides To Take Lamb With Her" er der tilført elektronisk effekt, som kan illudere en spillehal i Las Vegas. Afrundes igen med livligt og rytmisk bandmusik i "End Titles". Ikke blandt Rachel Portmans vigtigste scores, byder dog på interessant, unik og munter instrumentation. Ca. 36 minutters spilletid på denne cd, heraf ca. 33 minutters rent score på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|