Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.03.2014 |
|
Amerikansk thrillerdrama om en kvinde, der har delvist har genvundet synet efter 20 års blindhed, er nemlig kun næsten sikker på at hun har været vidne til mordet på hendes nabo. Dagens fødselar Brad Fiedel valgtes som komponist og denne cd indledes med de første to af i alt 4 numre/sange med gruppen The Drovers. Fra track 2 indledes scoret med stille klaver og keyboards i "Emma's Eyes". Der fortsættes mere spændingspræget, dog fortsat dæmpet og stemningsfuldt med præg af uro og mystik, senere tillige mere intenst og med crescendo. I track 5 høres den tredje sang. I track 6 "Witness On The Run" og 9 "Escape From Illusion" høres lidt actionmusik, der kan få tankerne hen på Terminator-rytmerne, dog er det her noget helt andet. Track 8 "Open Your Eyes" er et fint melodisk tema. Det varierede spændingsmusik, dæmpet eller heftigt, kulminerer glimrende i det over 7 minutter lange "The Eyes You Stole" og scoret afrundes melodisk/romantisk for bl.a. klaver og saxofon. Som helhed et glimrende og effektfuldt score, dog ikke specielt banebrydende, har dog bestemt en del fine momenter. I alt ca. 46 minutters spilletid på denne cd uden særlige liner notes, heraf ca. 33 minutters rent score. |
Anmelder: Henrik |
|