Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2006
Vertigo er absolut fem g-nøgler værd - og mere til. Hitchcock havde i sine noter levnet god plads til Herrmann, der forstod at udnytte chancen. Det valseagtige præludium under forteksterne lader ane, at der venter os noget særligt og det hektiske spil i strygergruppen, der ledsager Scottys jagt på en forbryder hen over hustagene, fortæller, at der bliver tale om en svimlende oplevelse i mere end en forstand. Melodien "Scene D'armour" sætter med sine højstemte følelser af nærmest wagnersk svulstighed det musikalske prik over i'et, da filmen nærmer sig et foreløbigt klimaks i den scene, hvor politimanden overtaler den kvindelige hovedperson til at forvandle sig tilbage til den kvinde, han forelskede sig i. Mange er siden hen blevet inspireret af Herrmann og det forstår jeg godt, når jeg lytter til denne mesterlige musik.
Anmelder: Thomas
Anmeldelsesdato: 20.11.2005
Et af mange mesterværker fra Hitchcock/Herrmann. Denne re-mastered udgave af de originale optagelser fra 1958, blev udgivet i 1996, i glimrende lydkvalitet. Året efter, at Joel McNeely havde genindspillet samme score i Skotland. Man går ikke fejl af denne cd, det er bestemt et af Bernard Herrmanns fornemste og helstøbte værker. Storslåede melodiske toner, af og til med imponerende crescendoer. Muir Mathieson blev dirigent, pga. en orkesterstrejke. Det og meget mere kan man læse om i de fyldestgørende linernotes. Jo, den bør man eje.