Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.01.2014 |
|
Østeuropæisk semibiografisk drama om en mor og hendes datter Aglaja, som her følges fra barn til teenager og de omvæltninger, der er i cirkusfamilien som de kommer fra. Zbigniew Preisner valgtes som komponist og scoret indledes med musikken til fødslen af lille Aglaja, der indledes melodisk og minimalistisk for markant fløjte og klaver, senere stemningsfuldt for bl.a. keyboards og klaver. I det over 9 minutter lange track 2 "Youth" høres tillige guitar, der gør stemningen lidt mere livlig. I track 4 høres det fine Aglajas tema for bl.a. fløjte og guitar, track 11 "Aglaja - Freedom" er også vellykket. Track 13 "Photo Album" er spilledåsemusik tilsat fløjte. Der afrundes fint og stemningsfuldt i "Journey Into The Unknown". En film, som oplagt kræver et minimalistisk orkestreret, stemningsfuldt og alligevel virkningsfuldt score, det kan Preisner bestemt levere og gør det netop her: særdeles lyttevenligt og velkomponeret, dog næppe en cd for alle filmmusiksamlere - jeg er dog glad for mit eksemplar. Knap 50 minutters score på denne cd, inkl. filmbilleder, billeder fra musikindspilningen, musikerkrediteringer og 7 linier om filmen. |
Anmelder: Henrik |
|