Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Remo Williams / Mission Of The Shark: The Saga Of The U.S.S. Indianapolis
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.12.2013 |
|
To tv-scores af Craig Safan på én cd, først knap 26 minutters effektfuld musik fra tv-piloten Remo Williams (1988), baseret på spillefilmen fra 1985 - også med musik af Safan. Her indledes med "Main Title", livligt og lettere spændingspræget, inden det genkendelige og rytmiske hovedtema. Der fortsættes glimrende melodisk og stemningsfuldt med asiatisk præg, varieret med god/virkningsfuld rytmisk action- og spænding, inkl. fine referencer til hovedtemaet og effektivt klimaks i track 12. Fra track 15 høres det helt anderledes score til tv-filmen Mission Of The Shark: The Saga Of The U.S.S. Indianapolis (1991), filmen om et hangarskib, dets forlis og besætningen, som kæmper for at overleve - især overfor sultne hajer. Musikken her indledes med fanfare og melodisk afrunding, fortsætter med dæmpet og henholdende spændingsmusik, dog varieret med heftige indsatser og enkelte crescendoer. Senere høres også egentlig actionmusik, f.eks. oplagt i track 21 "Shark Attack", der efterfølges af det yderst melankolske cue "Zack sinks", track 26 "Rescue Party" er et højdepunkt. Ca. 23 minutters glimrende score herfra og I alt knap 50 minutters spilletid på denne signerede cd, inkl. filmbilleder, cue lister, orkesterkreditering fra førstnævnte film, ca. 10 siders liner notes og et godt billede af Safan ved sine keyboards. |
Anmelder: Henrik |
|