Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Alien Nation (unused)
(De mystiske fremmede)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.11.2013 |
|
Amerikansk science fiction film, hvor menneskelignende aliens er blevet integreret som en del af samfundet, nu endda som en del af politistyrken og så opstår en ny form for racisme. Jerry Goldsmith valgtes oprindeligt som filmens komponist og hans fravalgte elektroniske score indledes med spændingsmusik, tilsat præg af mystik, senere bliver det mere melodisk og stemningsfuldt. Der sættes naturligvis også ind med rytmisk og tematisk actionmusik, igen tilsat spænding og referencer fra indledningen. I track 4 "Take It Easy" høres lidt filmnoir stemning, som udgør det glimrende hovedtema. Track 6 "Jerry's Jam" er et dæmpet klavertema og track 7 "Alien Dance" er glimrende rytmisk cue. Mod slutningen intensiveres og kulminerer actionmusikken naturligvis, bløder dog op sidst i track 17 og det stemningsfulde og rytmiske track 18 "The Wedding" var oprindeligt komponeret til et andet fravalgt Goldsmith score: Wall Street (1987). Alt i alt et glimrende synthesizerscore, typisk for 1980'erne. Ca. 46 minutters score på denne udgivelse i kun 3000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 2 hele siders liner notes, bl.a. om at Goldsmith ikke var glad for projektet her, så dette fravalg næppe kan have det mest skuffende for ham, hør bare hans kommentar i forlængelse af track 18. |
Anmelder: Henrik |
|