Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.11.2013
Oscarnomineret og prisbelønnet dokumentarfilm om en familie, der tvinges til at flygtes fra Laos under Vietnam-krigen. Howard Shore valgtes som komponist og scoret indledes yderst dæmpet og melodisk med kvindelig vokal i "Prophecy", afløst af cello og harpe. Der fortsættes højtideligt for kor og dæmpet orkester, fra track 3 bliver det mere dramatisk for større orkester samt markant violinsolo. Solo for cello fremført af Sophie Shao vender oplagt tilbage i scoret, tillige med de meget fine og følelsesladede korarrangementer. Track 7 "A Million Bees" er et dramatisk og melankolsk højdepunkt, track 9 "War" er for skarp cello. Track 11 "Crossing The Mekong" er ligeledes et dramatisk højdepunkt og track 13 "Family" er storslået og imponerende for kor. Track 15 "Father" bør ligeledes fremhæves og der afrundes yderst stemningsfuldt og melankolsk i track 16 "Water Buffalo" samt højtideligt for kor i track 17 "Reunion". Et meget fint og passende score til en sensitiv og vedkommende film, nok ikke et score for enhver, er dog yderst velkomponeret og stemningsfuldt efter min mening. Ca. 45 minutters spilletid på denne cd, inkl. en halv side liner notes af Shore selv.