Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Ti Piace Hitchcock?
(Ka' du li' Hitchcock? / Do You Like Hitchcock?)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.09.2013 |
|
En Dario Argento thriller om en filmstuderende, der har Hitchcock som forbillede og som på egen hånd undersøger et mord i naboejendommen overfor. Pino Donaggio valgtes som komponist og scoret indledes med dæmpet melodisk, dog yderst urolig musik til prologen, som med crescendoer skifter til heftig gyser- og spændingspræget musik. Track 2 "Peeping Eyes" er rytmisk og stemningsfuldt med bandmusik, tilsat kvindelig korstemme. Der fortsættes med spændingsmusik, til dels rytmisk og med præg af uro og mystik, dog også med melodiske passager. Snart høres igen de oplagte crescendoer og lidt heftig gysermusik. Track 5 "The Lovers" er et kort romantisk cue og track 9 "The Yard" skiller sig også lidt ud med dæmpet og stemningsfuld jazz. Track 12 "Friends Can Kill" er et glimrende intenst højdepunkt og track 14 "Homage To Hitchcock" har oplagte Bernard Herrmann referencer/strygere. Glimrende intens afrunding, næstsidste track 23 "Exercise" skiller sig dog ud med livligt/muntert musik. Meget fint spændingsscore og dejligt at høre, at Donoggio stadig kan skrive intenst og interessant musik. Ca. 1 times score på denne cd, inkl. filmbilleder, billede af Argento/Donaggio og fra musikoptagelsen samt ca. 6 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|