Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Way West
(Vejen mod vest)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.06.2013 |
|
Stjernespækket amerikansk western med Kirk Douglas, Robert Mitchum, Richard Widmark og en debuterende Sally Fields som Mercy McBee. Bronislaw (her krediteret som Bronislau) Kaper valgtes som komponist og scoret indledes med fortællerstemme og titelsang for kor. Efterfølges af en ouverture i "Main Title" med et udpluk af scorets temaer. Der fortsættes med muntre cues samt action- og spændingsmusik, og der høres ligeledes melodisk og romantisk musik, f.eks. i track 5 "Flowers for Mr. Mack". Track 6 "I Killed Him" er dæmpet og spændingspræget/melankolsk, varieret med crescendo. Senere vender det storslåede og eventyrlige tilbage, med referencer til det heroiske hovedtema, dog fortsat med variationer af intens spændingsmusik. Track 8 "Mercy McBee" er endnu en sang med The Serendipity Singers, der afløses af heftig action og spænding i track 9 "Buffalos And Indians". Forsat intens spænding mod slutningen, varieret med muntre/melodiske temaer og et yderst smukt tema i track 12 "Reluctant Mercy", track 13 "Finale" er en suite over nu velkendte temaer og titelsang. Gedigent håndværk og ca. 40 minutters spilletid i LP længde på denne cd i kun 1200 eksemplarer. Omslaget byder på små filmbilleder og ca. 5 siders liner notes, herunder trackgennemgang. Dirigent: Andre Previn. |
Anmelder: Henrik |
|