Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Flesh+Blood
(Den vilde kriger)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.05.2013 |
|
Et barsk eventyrdrama om magt, kidnapning, hævn, kærlighed, pest og krig. Da den hollandske instruktør Paul Verhoeven endnu ikke havde råd til Jerry Goldsmith til sin amerikanske spillefilmsdebut, valgtes Basil Poledouris som komponist for første, men bestemt ikke sidste gang. Scoret her indledes med et storslået "Main Title" tilsat fanfarer, lidt i stil med musikken fra Conan The Barbarian. Der fortsættes med storslået action- og eventyrmusik og byder tillige på flere mere dæmpede, dystre og spændingsprægede cues. Der er også plads til flere melodiske tema, fra track 6 "Lesson In Nature" og ikke mindst kærlighedstemaet, der introduceres i track 8 og høres fuldt ud i track 14. Track 10 "The Rape" er et fremragende dramatisk/melankolsk højdepunkt, ligeså er track 16 "Night Fires" samt det skarpt optrukne track 20 "Water (The Undoing)". Mod slutningen forstærkes action- og eventyrmusikken naturligt for stort orkester - glimrende afslutning. Helt klart blandt Poledouris' vigtigste værker og kan bestemt anbefales til samlingen. Ca. 68 minutters score på denne cd samt en heftig alternativ version af "The Box" med perkussion, omslaget byder på filmbilleder, cue liste, ca. 7 siders liner notes og komplet trackgennemgang. Kun udgivet i 2000 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|