Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Shootist / The Sons Of Katie Elder
(Seksløberen som blev tavs / Fire tapre sønner)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.05.2013 |
|
2 scores af Elmer Bernstein på én cd, først knap 25 minutter fra John Waynes sidste film: The Shootist (1976) om en døende revolvermand, hvortil "Main Title" indledes livligt/heftigt, tematisk, rytmisk og spændingspræget. Der fortsættes med mere dæmpet spændingsmusik, tilsat mystik varieret med livligt/muntert westernmusik. De heftige motiver fra indledningen vender også tilbage, varieret med dunkelt spændingsmusik. Glimrende afrunding i track 9 "Decision/Epilogue". Fra track 10 høres scoret til The Sons Of Katie Elder (1965) også med John Wayne, om en enke, hvis 4 sønner vil hævne mordet på faderen/ægtemanden. Hertil indledes det storslåede og velkendte "Main Title", der i stil minder lidt om "The Magnificent Seven", er dog afgjort originalt. Der fortsættes livligt/muntert og optimistisk i glimrende westernstil. Senere bliver det naturligvis mere spændingspræget. I track 16 høres titelsangen, fremført af selveste Johnny Cash (i sidste track 23 af Ernie Sheldon) og fra track 17 melodisk/melankolsk stemning, hvorefter dramatikken vender tilbage. Storslået afrunding i track 21 og John Wayne i 22. Knap 32 minutter herfra. Samlet set en fremragende udgivelse og særligt sidstnævnte score er særdeles vigtigt i samlingen. I alt knap 57 minutters spilletid på denne cd, inkl. filmbilleder, orkesterkrediteringer, ca. 4 siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|