Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.04.2013 |
|
Moderne genindspilning (produceret af Sam Raimi) af Sam Raimis gyser fra 1981, hvor en gruppe unge tager til en hytte omgivet af blodtørstige djævleånder. Spanske Roque Baños valgtes som komponist og scoret indledes omgående med dæmpet gyser- og spændingsmusik udsat for crescendo og lydeffekt, senere tillige større korarrangement. Der er dog også plads til smukke og melodiske temaer for klaver og strygere, bl.a. i track 2 "Sad Memories" og 12 "Come Back To Me", naturligvis med urolige undertone. Den effektfulde og oplagte gysermusik dominerer naturligvis scoret og er varieret og intelligent sammensat, i forskellige tempi: heftigt eller dæmpet med crescendo, som oplagt chokeffekt på kanten af sædet og koret vender heldigvis også tilbage. Track 5 "Get Me Out Of Here" er et heftigt højdepunkt, track 9 "Three Ways Of Saving Her Soul", det over 8 minutter lange og varierede track 11"I'll Do What I Gotta Do" samt track 14 "Abominations Rising" er også imponerende. Er man på nogen måde til gyserfilmmusik, ligegyldig hvordan, så bør man investere i denne interessante perle. Ca. 71 minutters musik på denne cd, inkl. et alternativt track, filmbilleder og ca. 5 hele sider liner notes af hhv. komponist, instruktør, to producenter og Sam Raimi. |
Anmelder: Henrik |
|