Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.03.2013 |
|
Nyeste filmatisering bygget over Tolstoys berømte roman, med Keira Knightly og Jude Law som to fra overklassen, i et kærlighedsdrama fra Rusland sidst i 1800-tallet. Dario Marianelli blev nomineret til en Oscar® for sit score, der indledes med "Overture": livligt for traditionelt orkester med melankolsk præg, nærmest som en tango, tillige med oplagt russisk instrumentation. Der fortsættes dramatisk og livligt, til tider med temmelig unik og interessant instrumentation. Track 5 "Beyond The Stage" byder pÃ¥ afdæmpet melankolsk musik, track 6 "Kitty's Debut" en fremragende version af hovedtemaet og track 7 "Dance With Me" imponerende opbygget. Der fortsættes ellers med heftig dramatisk musik eller skarpt og vedkommende melankolsk/romantisk musik, track 21 "Anna's Last Train" et smukt melankolsk højdepunkt, glimrende livlig/munter afrunding. Jeg er fortsat ganske tilfreds med at Mychael Danna fortjent fik statuetten, dog synes jeg, at netop dette score lige er en tand skarpere og mere vedkommende end Life Of Pi - hvis man absolut skal sammenligne. Bestemt blandt de bedste scores fra 2012. I alt ca. 55 minutters spilletid pÃ¥ denne cd, inkl. filmbilleder og 1 side liner notes af Marianelli selv, om historien og musikvalg, herunder forklaring pÃ¥ kildemateriale til track 8 og 19. |
Anmelder: Henrik |
|