Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Cahill: United States Marshal
(Sheriffens værste job)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 01.03.2013 |
|
Amerikansk westerndrama med John Wayne i den altdominerende hovedrolle, som den barske sherif alle lovløse frygter. Elmer Bernstein valgtes som komponist og scoret indledes med hovedtemaet i "Main Title": fanfarer og melodisk ledemotiv for traditionelt orkester i god og typisk Bernstein stil. Hovedtemaet gentages heldigvis i forskellige variationer og ellers fortsættes der med dæmpet spændingsmusik, henholdende eller rytmisk. Fra det over 7 minutter lange track 5 "Killers" høres tillige heftig actionmusik, i øvrigt et glimrende højdepunkt i scoret. Også track 6 "Venture" m.fl. byder på god og heftig dramatik indimellem de fine variationer over hovedtemaet og andre melodiske passager. I track 14 høres den instrumentale version af titelsangen "A Man Gets To Thinkin'" og med vokal i track 15 af Don Black, fremført af Charlie Rich, der tillige afrunder scoret kort i "End Cast". Track 16 "Cemetary" er ret varieret, byder både på spænding, præg af mystik og ligefrem muntre indslag, fin klimatisk afrunding i track 19 "Various Troubles. Samlet set et spændende og velkomponeret westernscore. I alt ca. 43 minutters spilletid på denne cd, inkl. et omslag med billeder, cue liste orkesterkreditering og ca. 7 siders liner notes, herunder trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|