Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Battlestar Galactica: Volume 3
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.01.2013 |
|
3. udgivelse med musik fra den amerikanske science fiction eventyr tv-serie fra 1978-80, hvor Stu Philips var fast komponist. Der indledes her med lidt eventyr og mystik inden det velkendte "Main Title" for det helt store orkester samt kendingsmelodi til de enkelte episoder. På cd1 findes så scoret til 4 episoder, inkl. source music primært til én af episoderne. Stilen er velkendt, musikken unik og velkomponeret: eventyrlige og evt. storslåede temaer, meget fine melodiske cues, dramatisk og ikke mindst spændingspræget musik - heftigt/actionpræget eller dæmpet/mystisk, det hele for stort orkester. Der bydes oplagt og heldigvis også på referencer til hovedtemaet, dog ikke i overdreven grad. Track 19 "Shoot Out" har lidt westernpræg over sig. Knap 63 minutters spilletid på cd 1 og på cd 2 er der musik til 3 episoder, indledes dog præcis som første cd. Forsætter ellers med spænding, lidt melankoli og eventyrmusik, fra track 41 korstemme. Track 16 "Ceremonial Fanfares" er en original militaristisk/heroisk fanfare over hovedtemaet, track 24 et melankolsk højdepunkt og i track 35 høres 1980 versionen af "Main Title". Ca. 68 minutters spilletid på cd2. I omslaget findes cue liste og ca. 14 siders liner notes, herunder episodegennemgang og musikalsk samt billeder fra serien. |
Anmelder: Henrik |
|