Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.01.2013 |
|
Amerikansk actioneventyr om et hold forskere, der i det afrikanske Congo skal afklare, hvilken skæbne et tidligere forskerhold fik på stedet. Forfatteren Michael Chrichtons komponistvalg var Jerry Goldsmith, helt tilbage fra 1981, instruktøren Frank Marshalls førstevalg var James Newton Howard (Alive), pga. andre aftaler blev det dog Goldsmith og scoret indledes med det afrikanskrytmiske "Sprits Of Afrika" sammen med gruppen Lebo M og efter ca. 1½ minut tager Goldsmith helt over med større orkester. Der fortsættes med forholdsvis korte action- og spændingscue, varieret med melodiske passager og flere rytmiske perkussionindsatser som dem fra indledningen. I track 8 høres "Spirits Of Afrika" i orkesterversion" og først i track 9 høres et sekundært track fra det oprindelige 33 minutters album: det heftige/storslåede "Bail Out". Track 15 "Hippo Attack" er et godt og typisk Goldsmith actiontema og der bydes på glimrende heftigt/storslået actionmusik i den klimatiske afrunding, inden det 10 minutter lange og episke sidste track. Knap 63 velkomponerede og spændende minutters spilletid på denne cd, heraf flere udeladte cues - også i filmen - og knap 10 minutters alternative tracks, bl.a. "The Villagers Chant" af James Newton Howard/Lebo M. Omslaget byder på filmbilleder, cue liste, orkesterkreditering og 9 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|