Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.12.2012
Brian de Palmas succesfulde gangsterfilm med efterfølgende store navne som Kevin Costner, Andy Garcia, Robert de Niro og Sean Connery, koncentreret om jagten på Al Capone. Ennio Morricone valgtes som komponist og scoret indledes med bl.a. perkussion, mundharmonika og klaver i et rytmisk spændingstema. Det efterfølges af melodisk/stemningsfuld musik og et spændingstema med henholdende violiner, afrundet med crescendo. Der bydes på flere stemningsfulde/atmosfæriske tema med jazzet eller rytmisk instrumentation. Senere tillige dunkel spændingsmusik og i track 8 "Victorious" høres det vellykkede heroiske hovedtema for bl.a. messingblæsere første gang (tåler bestemt sine gentagelser), sidste cue "Goodnights" i track 9 byder på kort vuggevisemusik og der returneres efterfølgende til de henholdende strygere samt genkendelige melodiske temaer. Track 19 "Al Capone - Part I" byder på endnu et glimrende tema og i track 22 høres "Machine Gun Lullaby" til den berømte scene med barnevognen på trappeafsatsen. I alt 55 minutters mesterligt score på cd1 og det oprindelige album samt 6 bonus tracks med kildemusik og alternativer på cd2 (knap 57 minutter), på denne udgivelse 3500 eksemplarer. Omslaget byder på filmbilleder, komplet trackgennemgang og ca. 4 hele sider liner notes.