Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.11.2012
Gyserthriller om en polterabend på en stripklub, der naturligvis ender helt galt til en privat fest med organiseret sadisme og tortur, som næppe var en del af planen. Den erfarne gyserkomponist Frederik Wiedmann blev valgt og scoret indledes med heftigt spændingsmusik og fin tematik i hovedtemaet. Der fortsættes med dæmpet og særdeles urovækkende spændingsmusik, tilsat oplagt instrumentering af gyserfilmsmusik. Tempoet varieres og de heftige indsatser vender tilbage senere i scoret. Senere bydes der også på rytmiske cues, f.eks. i track 7 "Wheel Of Misfortune". En anden virkningsfuld effekt med at afspille musik modsat anvendes også og der bydes også på mere actionpræget musik, her er track 11 "Taken" og 13 "Gladiators" fine højdepunkter. Et sjældent melodisk øjeblik høres i begyndelsen af track 12 "Dead Sexy". Glimrende og klimatisk afrunding, dog med en brat afslutning. Frederik Wiedmann er bestemt en komponist værd at holde øje med, det gør jeg. Ca. 48 minutters spændende og velkomponeret score på denne cd, inkl. filmbilleder og en lille side liner notes af instruktøren.