Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Women In Love
(NÃ¥r kvinder elsker)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.08.2012 |
|
Britisk romantisk drama af Ken Russell, der foregår i et velstillet miljø, om to venner og to kvinder i 1920'erne. Georges Delerue valgtes som komponist og scoret indledes yderst dramatisk og nærmest actionpræget for stort orkester, til en af filmens spektakulære og aparte kærlighedsscener. Der fortsættes med et mere traditionelt kærlighedstema med gode og typiske Delerue strygere, efterfulgt af livlige/muntre toner varieret med dramatisk og heftige passager. De heftige og dramatiske cues kan bære præg af atonal musik, der fremhæver dramatikken yderligere. Der vendes heldigvis tilbage til de stemningsfulde og melodiske passager med fin Delerue instrumentation for bl.a. strygere, fløjte og klarinet - her er særligt track 11 "The Brangwen House" og kærlighedstemaet i track 12 højdepunkter. Som helhed et interessant og dramatisk score, dog ikke blandt Delerues bedste efter min mening. I alt knap 48 minutters spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. 8 ekstra tracks med varieret kildemusik samt en længere og anderledes udgave af kærlighedstemaet. Desuden medfølger omslag med filmbilleder, lidt over 2 hele siders liner notes og en ikke helt kronologisk trackgennemgang, dog temmelig fyldestgørende. |
Anmelder: Henrik |
|