Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2006
Morricones score til Roland Joffes civilisationskritiske film The Mission har 20 års jubilæum i år og derfor værd at anmelde en ekstra gang. Italieneren mente oprindelig, at han ikke kunne løfte opgaven, da filmen havde gjort et alt for stærkt følelsesmæssigt indtryk på ham. Il Maestro lod sig heldigvis overtale og delte scoret ind i tre hovedbestanddele. Den ene del består af slagtøj og de indfødte indianeres stammesang. Den anden del er præget af vestlig musik og kirkesang - og sidste del tager udgangspunkt i den melodi, som præsten Gabriele spiller på sin obo i den sydamerikanske jungle, hvor han forsøger at kristne Guarani-stammen. Resultatet er en triumferende musik af nærmest majestætisk karakter - igen vendte Oscar-komiteen det døve øre til i modsætning til publikum og man behøver ingenlunde at være filmmusik-nørd for at kunne nyde dette score.
Anmelder: Thomas
Anmeldelsesdato: 01.04.2004
Ganske vist fra 1986, men man må vel kalde det en klassiker. De fleste (inkl. mig selv) starter med dette score, når de skal lære Ennio Morricone, at kende. Senere finder man ud af, hvorfor: Det er "Il compositore ed il conduttore", når han er allerbedst. Fuld damp på orkester og kor. Nyd det, men tro dog ikke, at alle Morricone-scores er af samme kvalitet. Køb med omhu; denne her skal du dog eje.