Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.07.2012
Krigsdrama om lederen (Rock Hudson) fra en kommandoelite, der er eneste overlevende fra eliten efter en mislykket mission i Italien under 2. verdenskrig i 1944. Får her uventet hjælp fra en gruppe forældreløse unge, mod deres fælles fjende: tyskerne. Ennio Morricone valgtes som filmens komponist og scoret indledes med et glimrende melodisk hovedtema i dur, inkl. fløjtepassage i "Main Titles". Der fortsættes med forskellige referencer til dette hovedtema, der bestemt og heldigvis tåler gentagelser, varieret med dæmpet spændingsmusik - hovedsagelig fra og med track 4. Der er tillige passager med dæmpet melankolsk musik. Track 17 "End Credits" er med lidt korstemme. I alt ca. 44 minutters glimrende spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer, heraf ca. 37 minutters komplet score og 4 bonus tracks: alternative tracks og en japansk single version af "End Titles" - også med korstemmer. Desuden medfølger 1 hel sides liner notes, filmbilleder og komplet trackgennemgang.