Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.07.2012 |
|
Amerikansk actionfilm om 3 specialtrænede jægerpiloter i en hemmelig militæroperation, der involverer lynhurtige specialfly og læringsrobotten EDI. Komponisten med kunstnernavnet 'bt' (Brian Wayne Transeau) valgtes til scoret, der Indleder med "Stealth Main Title" for både melodisk orkester og heftige elektroniske passager med heroisk, industrielt og moderne præg. Der fortsættes naturligt med den førnævnte elektroniske instrumentering til "War Machine". Det heroiske og traditionelle orkester vender også tilbage, f.eks. i det rytmiske "The Pilots' Theme", senere bliver det lidt mere dystert og dramatisk, dog fortsat rytmisk/tematisk. Track 10 "Thailand", 15 "Flight To Tajikistan" og sidste track 27 "EDI's Sacrifice" byder på etniske instrumenter, korstemme og guitarsolo i førstnævnte. I track 11 høres det slagkraftige kærlighedstema. Alt i alt et glimrende actionscore med heftige og mange rytmiske sekvenser i moderne instrumentation, men som nævnt også fine melodiske passager for traditionelt orkester, så et godt miks med mange interessante lag. Knap 64 minutters score på denne cd uden særlige notes, dog billeder og krediteringer, bl.a. med additional musik af Trevor Morris og Michael Dimattia. |
Anmelder: Henrik |
|