Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.07.2012 |
|
Charlie Chaplins klassiker om vagabonden, der ad mange omveje og forviklinger hjælper en blind blomsterpige synet tilbage, hvor hun tror det er en rig mands værk - pga. en lille filmisk genistreg. Chaplin skrev selv scoret til denne og flere andre af hans egne film. I denne genindspilning fra 1989 af Carl Davis (netop udgivet) indledes med ouverturen, som er en glimrende opsummerende suite over resten af scoret: muntert, melankolsk og tempofyldt - altså godt typisk og virkningsfuldt Chaplin musik. Efterfølgende høres det romantiske tangotema til introduktionen blomsterpigen: "La Violetera" komponeret af José Padilla. Chaplins score fortsætter romantisk, senere afløst af mere dramatisk musik varieret med munter tegnefilmsmusikstil, hvor handlingen følges slavisk. Senere tillige heftig rytmisk musik, tidstypisk dansemusik og de romantiske/melankolske temaer vender også tilbage, dog fortsat primært muntre cues. Track 10 "The Boxing Match" er et musikalsk højdepunkt med fine temaer. Afrundes passende melodisk og romantisk, med glimrende variationer over "La Violetera" og Chaplins egne temaer samt en heftig finale for stort orkester. Ca. 53 minutters spilletid på denne glimrende cd udgivelse, inkl. billeder og ca. 10 hele siders liner notes, både om filmen, musikken, Chaplin og Carl Davis. |
Anmelder: Henrik |
|