Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Something Wicked This Way Comes
(Ondt er da på vej herned)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.07.2012 |
|
Ray Bradburys romanbaserede familieeventyrdrama for de lidt større børn, onde kræfter i et besynderligt cirkus er nemlig kommet til byen og vender op og ned på flere ting. Efter at Georges Delerues score blev afvist, valgtes James Horner som filmens komponist og dette score indledes med det forholdsvis lange "Main Title": først dæmpet spændingsmusik, der hurtigt bliver mere heftigt, tilsat et glimrende og let genkendeligt gennemgående ledemotiv, der kunne være en Harry Potter film værdig, afrundes med yderst melodisk musik. Der fortsættes herefter med spændingsmusik, instrumenteret med passende præg af mystik eller endda tilsat kor i de lidt heftigere passager, ledemotivet fra indledningen gentages heldigvis i passende doser. I track 4 anvendes koret i et regulær gyserfilmscue. Bestemt også plads til lidt mere muntre, eventyrlige og melodiske cues. Track 6 "The Library" og 9 "The Spiders" er et par højdepunkter, hhv. spændings- og action-/gyserpræget, afrundes magisk og melodisk i track 11 "End Title". I alt 45 minutters glimrende eventyr-/spændingsscore på denne cd i 3000 eksemplarer, inkl. ca. 6 siders liner notes (herunder delvis trackgennemgang), filmbilleder og orkesterkreditering. |
Anmelder: Henrik |
|