Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.05.2012 |
|
En thriller om en arving, lukket inde i hendes boligblok i knap to årtier, som må konfrontere sin frygt efter en af hendes naboer er blevet dræbt. Brian Tyler valgtes som komponist og det minimalistisk instrumenterede score, fremført af The Verismo String Octet - og Tyler selv på bl.a. klaver og perkussion, indleder med et rytmisk, delvist henholdende og spændingspræget "Main Title", der afrundes med et smukt melankolsk tema. Der fortsættes med spændingsprægede rytmer, tilsat virkningsfulde og forskelligartet melankolske strygersoloer. Der bydes også på dæmpet, urolig stemning og de fine melodiske/melankolske passager vender heldigvis også tilbage med skarpe strygere, som får mig til at tænke på Christopher Youngs stil, uden det på nogen måde virker plagieret. Et ledemotiv her minder lidt om strygerne fra Klaus Badelts hovedtema til The Recruit, det generer dog ikke mig. Senere mere slagkraftige og actionprægede cues, tenderende til hidsige passager med crescendoindsatser, tematikken med f.eks. klaver og strygere fastholdes dog. Det hele kulminerer i det knap 12 minutter lange højdepunkt "Puzzle Pieces". Lidt af en bedrift, at få så stor og virkningsfuld lyd ud af så få musikere. Ca. 63 minutters glimrende score på denne cd (efter sigende kun i 1000 eksemplarer) uden liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|