Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 06.05.2012 |
|
En amerikansk tv-serie om en betjent, uskyldigt anklaget for mord, der bliver til superhelten "The Cape". Bear McCreary valgtes som komponist og cd1 Indleder med et kort, livligt, heroisk og actionpræget "Main Title", med et slagkraftigt og virkningsfuldt hovedtema, der heldigvis genbruges senere. Dernæst musik fra pilotepisoden for strygere, messingblæsere perkussion, med spændingsmusik tilsat crescendo, godt tempofyldt og rytmisk action samt heroiske og enkelte melankolske passager. Der bydes tillige på etnisk/irsk/skotsk/italiensk/russisk instrumentering, herunder danserytmer i track 4 og sækkepibe, så det er virkelig et alsidigt score. Fra track 8 ligeledes cues fra seriens andre episoder. Cd2 indledes med sangen "Let's Just Pretend" fra et af afsnittene. Alt i alt et overraskende og særdeles forrygende eventyrscore, yderst varieret og spændende, helt klart et af de bedre scores fra året 2011 efter min mening. Ca. 2 timer og 38 minutters spilletid på denne lækre udgivelse i 2000 eksemplarer, fordelt på 2 cd'er, inkl. 10 bonus tracks på cd2. Desuden ca. 7 siders liner notes, også af McCreary selv, orkesterkreditering samt billeder, også fra musikindspilningen. |
Anmelder: Henrik |
|