Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.03.2012 |
|
Oscarbelønnet film om en succesfuld stumfilmsstjerne, der stædigt nægter overgangen til tonefilmen sidst 1920'erne. Opdager et nyt kvindeligt talent, der overhaler ham ind i tonefilmens verden, dog uden nogensinde at hovere overfor ham, alligevel starter en alvorlig nedtur. Ludovic Bource valgtes som komponist og det Oscarbelønnede score indledes med en storslået og livlig ouverture, efterfulgt af mere dramaturgisk musik. Der varieres med heroiske og spændingsprægede indslag, tillige med typisk og munter stumfilmsmusik for stort orkester, enkelte cues er nærmest tegnefilmsmusik, hvor handlingen følges slavisk rent musikalsk. I scorets sidste halvdel er der en oplagt melankolsk stemning, således er bl.a. track 15 og 17 et par melankolske højdepunkter. Track 19 er heftig og dramatisk til scenen med ildspåsættelsen. Da det er en stumfilm er den næsten proppet med musik "wall-2-wall", så der er knap 78 minutters spilletid på denne cd trykt som en vinyl/lak plade, inkl. musik af andre komponister, bl.a. Duke Ellington (track 16). I filmen benyttes tillige musik fra Bernard Herrmanns Vertigo. Desuden medfølger her 1 sides liner notes af instruktør og 5 spørgsmål til komponisten. Om det har fortjent sin Oscar er svært at sige, men det er et særdeles virkningsfuldt og ovenud vigtigt for sin film. |
Anmelder: Henrik |
|