Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.02.2012 |
|
En familiekomedie om 3 søstre og 1 bror, der starter deres eget firma med at omdanne… ja, hestepærer til hø, de får dog lidt problemer med skattemyndighederne. Michael Small valgtes som komponist og scoret indleder med band musik i "Main Title", herunder keyboards, trommer og elguitar. Der fortsætters livligt for traditionel orkester og med variationer af muntert/dramatisk/rytmisk musik. Der bydes tillige på stemningsfuld countryside musik samt enkelte højtidelige eller heroiske cues. De skæve og muntre temaer vender også tilbage og tangerer indimellem virkningsfuld tegnefilmsmusik, hvor handlingen skal følges slavisk rent musikalsk. Band musikken fra indledningen vender også tilbage. I track 9 høres et lettere jazzet kærlighedstema for bl.a. saxofon. Det korte track 16 "Sentences" er et lille dramatisk højdepunkt og track 17 en storslået finale, der stilmæssigt fortsætter i "End Credits". Som helhed ikke et afgørende score, men det har bestemt sine fine øjeblikke. Knap 47 minutters spilletid på denne cd i kun 1000 eksemplarer med komponistens signatur trykt på selve pladen, inkl. et alternativt og meget længere "Main Title". Desuden ca. 3 siders liner notes, inkl. filmbilleder. |
Anmelder: Henrik |
|