Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.01.2012
10 år efter første film var Jerry Goldsmith tilbage som komponist på filmserieeventyret om Captain Kirk og Spock m.fl. Og det komplette score på cd1 indleder med dæmpet spændingsmusik med mystik til prologen. I track 3 høres det velkendte Star Trek tema af Alexander Courage og dæmpet melodisk/heroisk musik i "The Mountain [Main Title]", afrundes igen med dæmpet og dunkel spænding. I track 7 "Target Practice" høres for første gang den glimrende og karakteristiske march/fanfare for denne film. Det track samt track 14 "Without Help", 18 "Free Minds" og 21 "A Busy Man" er blandt højdepunkterne. Ellers forsættes med gode melodiske temaer samt glimrende action- og spændingsprægede cues, med passende ledemotivs- og temareferencer. Knap 73 minutters score på cd 1 og på cd2 høres det oprindelige soundtrack album á ca. 42 minutter samt ca. 16 minutters additional music som bonus tracks, inkl. titelsangen "The Moon's a Window to Heaven" i to versioner. I alt 131 minutters spilletid på denne lækre dobbelt-cd i 5000 eksemplarer og med 4½ siders liner notes, filmbilleder, orkesterkreditering og komplet trackgennemgang.