Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Missing In Action
(Missing in Action - To døgn i Helvede)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.11.2011 |
|
Første film om Oberst Braddock (Chuck Norris), der fortsat har et opgør fra tiden i fangelejr under Vietnam-krigen, som 2. film ser tilbage på og som oprindeligt skulle havde været udgivet først. Jay Chattaway valgtes som komponist og scoret indleder med lydeffekter fra kampzonen: helikopter og maskinpistolskud, inden der sættes ind med et action- og spændingsprægede "Main Title" for orkester. Fortsætter i hurtigt tempo med rytmisk bas samt bl.a. heftige strygere og messingblæsere, tillige en mere dæmpet og vedholdende passage. Track 4 indledes med en gentagende diskant synthesizerrytme, der først varieres med bas 2 minutter senere. Der fortsættes med lidt mere interessant og tidstypisk synthesizer, dog fortsat med gentagne passager, i det 15 minutter lange track 6 "Hotel Escape". Orkestermusikken vender heldigvis tilbage flere steder som god parallel til det elektroniske score. I track 13 høres første gang et heroisk og melodisk tema. Højdepunktet må dog være det klimatiske og intense track 18 "Boat Escape". Samlet set et okay score, dog ikke noget banebrydende og de tidligere nævnte gentagende cues er ikke voldsomt interessante. Knap 74 minutters spilletid på denne cd, kun udgivet i 1000 eksemplarer og med ca. 5 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|